• Offsite

Premier League-stjerner, hvis hjerte lå hos rivalerne som børn

Annonce

Vidste du, at Kevin de Bruyne var glødende Liverpool-fan som barn, eller at Harry Kanes hjerte tilhørte Tottenhams evige rivaler?

For nogle fodboldspillere ender barndomsdrømmen om at spille for en helt bestemt klub med at gå i opfyldelse, men for andre tager fodboldkarrieren dem til destinationer, som de ikke i deres vildeste fantasi havde drømt om som børn.

Faktisk har flere af Premier Leagues stjerner været fans af et hold, inden karrieren for alvor gik i gang, for så derefter at blive et stort navn hos rivalerne.

De spillere tager vi et kig på herunder.

Kevin de Bruyne (Manchester City)

Manchester City
Getty Images

I løbet af de seneste år er Kevin de Bruyne blevet en af Manchester Citys bedste spillere og største stjerner på grønsværen.

Som knægt var det dog en anden engelsk klub, der trak i den belgiske spilfordeler.

I interviewet ovenfor kan man høre en bare 11-årig De Bruyne fortælle, at hans store drøm er at spille for Liverpool.

Men sådan gik det altså ikke. I stedet havnede han i Manchester City, som i de seneste sæsoner har kæmpet mod netop Liverpool i kampen om Premier League-trofæet og også i denne sæson er nærmeste konkurrent.

Harry Kane (Tottenham)

Harry Kane, Tottenham
Getty Images

“Harry Kaaaaane – he is one of our own!” Sådan synger Tottenham-fansene om deres største profil, men det har ikke altid ligget i kortene, at angriberen skulle ende i klubben.

Faktisk var han som barn stor fan af Spurs’ største rivaler, som også er fra Nordlondon – nemlig Arsenal.

På billedet ovenfor ses en glad Kane i en noget anden fysisk forfatning, end vi er vant til, iført en Arsenalt-trøje.

Tottenhams fans har dog for længst slået en streg over fortiden og synger blandt andet: “Harry Kane, han er én af vor egne”, som nok skal forstås som en huskekage til Arsenal om, at de lod angriberen gå, da han spillede i klubben som barn.

Lucas Digne (Everton)

Getty Images

Lucas Digne blev i sommeren 2018 præsenteret som ny spiller i Everton, men billeder fra hans lægetjek gav nogle klare indikationer om, hvilken klub han også godt kan lide.

På sit bryst har franskmanden nemlig en tatovering med ordene “I Never Walk Alone”, og som de fleste nok er klar over, så gjalder sangen “You’ll never walk alone” altid ud over Anfield kort inden kampstart.

Digne har aldrig bekræftet, om tatoveringen skal forstås som en hyldest til Liverpool, men beskyldningerne blev i hvert fald hurtigt sendt afsted efter ham i kølvandet på hans skifte til Everton, som har hjemmebane et stenkast fra Anfield.

Steven Gerrard (tidligere Liverpool-spiller)

Getty Images

Steven Gerrard spillede i sin aktive karriere, som varede i hele 19 år, kun for Liverpool.

Men som barn forsøgte flere familiemedlemmer at overtale ham til at blive fan af Everton. Det har Gerrard tidligere fortalt i et interview med mediet FourFourTwo.

Faktisk har et billede af den tidligere Liverpool-stjerne iført en Everton-bluse også ramt de sociale medier, men det skyldes altså familiemedlemmerne ifølge Gerrard.

I dag er han manager i den skotske klub Rangers.

Ole Gunnar Solskjær (Manchester United)

Getty Images

Ole Gunnar Solskjær har ikke blot spillet for Manchester United i sin aktive karriere, men er i øjeblikket også manager for klubben.

Men som ganske ung var han mere betaget af en anden klub. Der er tale om Liverpool. Det har to af nordmandens barndomsvenner tidligere indikeret.

Solskjær har ifølge Sportskeeda selv udtalt, at Liverpools dominans i 1980’erne gjorde det svært ikke at holde med dem.

“Når man er derhjemme og ser fodbold på tv, så har man en tendens til at holde med det hold, der vinder. Og i 1980’erne vandt Liverpool,” har nordmanden udtalt.

Raheem Sterling (Manchester City)

Raheem Sterling for Manchester City
Getty Images

Jamaicansk fødte Raheem Sterling kom først til England som 5-årig, og selvom han i en årrække har repræsenteret Manchester City, var det faktisk lokalrivalerne, som stjal hans hjerte, da han var barn.

Det har den lynhurtige offensivspiller indrømmet i et interview med The Mirror.

“Jeg burde ikke sige dette – ikke nu, slet ikke nu! Men da jeg var ung, var jeg stor United-fan. Jeg havde en United-trøje, fra da de vandt FA Cup’en sidste gang. Jeg var på stadion til finalen i 2007,” siger han.

Sterling spillede tidligere i karrieren for Liverpool, men har altså ikke selv spillet i Manchester United-trøjen.

I artiklen her under kan du klips med nogle af de største fodboldstjerner som børn.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.