• Nyhed

Premier Leagues VAR-chef: Jeg ville give os 7 ud af 10

VAR, Premier League
Getty Images
Annonce

Introduktionen af VAR-systemet i Premier League har mildest talt ikke været ukontroversiel, men projektets leder er godt tilfreds efter de første måneder

Stort set hver eneste weekend af årets Premier League har budt på seriøse diskussioner om det VAR-system, der blev indført inden sæsonens start. Nogle gange har det drejet sig om fejldomme på trods af video-overvågningen og andre gange om manglende domme på trods af video-overvågningen, men en omfattende skepsis omkring projektet har været allestedsnærværende.

De diskussioner preller dog helt af på leder Neil Swarbrick, som er ganske tilfreds med, hvordan de første måneder er forløbet.

“Jeg er meget tilfreds, helt ærligt, med hvordan vi er begyndt,” udtaler han ifølge BBC.

“Jeg ville give os omkring syv (på en skala fra 1-10, red.).”

“Vi har fået flere korrekte beslutninger med VAR end uden. Hvis vi har karakteren syv nu – i startfasen – så håber jeg, at vi kan ramme otte-et-halvt eller ni om to år.”

“Vi er åbne over for at udvikle os med det. Det er ikke sådan, at vi er urokkelige. Vi vil lytte til feedback og forbedre ting, hvor vi kan gøre det,” tilføjer Swarbrick.

Senest kom VAR igen i centrum i en stor kamp, da Manchester City appellerede for et straffespark i optakten til Liverpools første mål i 3-1 kampen på Anfield søndag.

Loading