• Reaktion

PSG-træner: Neymar og Mbappé motiverer hinanden

Getty Images
Annonce

Neymar og Kylian Mbappé kom begge på tavlen lørdag for PSG, og de to stjerner motiverer hele tiden hinanden, fortæller cheftræner Thomas Tuchel

Paris Saint-Germain cruiser endnu engang mod det franske mesterskab, og lørdag blev det til en sejr på 4-1 over Amiens.

Her scorede Neymar en enkelt gang, mens Kylian Mbappé fik netmaskerne til at blafre to gange.

Ifølge cheftræner Thomas Tuchel gavner det begge stjerner, at de spiller på samme hold.

“Hvad betyder det? De spiller godt sammen. De har fået selvtillid og form. Det er det vigtigste. De forsvarer med en masse intensitet. De er farlige sammen, fordi de godt kan lide at spille sammen,” udtaler tyskeren ifølge Goal og tilføjer:

“De er meget tæt på hinanden på banen, og sådan vil vi gerne spille. Neymar motiverer Mbappé, og Mbappé motiverer Neymar. Det er godt. Derudover spiller vi som et hold. Udfordringen er at holde fast i moralen og måden, vi spiller på.”

Lørdagens sejr betyder, at PSG er syv point foran Marseille med en kamp i hånden i Ligue 1.

Loading
x