Pukki og Norwich choksejrede mod City

Teemu Pukki, Norwich

Norwich skulle op mod overmagten fra Manchester City men fik alligevel hevet en næsten sensationel sejr på 3-2 hjem

Det var David mod Goliat lørdag aften, da Norwich tog i mod Manchester City hjemme på Carrow Road.

Brandvarme Teemu Pukki var naturligvis med fra start for hjemmeholdet, og han skulle være med til at volde et svækket City-forsvar alvorlige problemer.

16′ City sætter sig hurtigt på spillet men bliver ikke afgørende farlige

18′ Alligevel var det oprykkerne, der bragte sig foran, og det efter en meget simpel opskrift. Kenny McLean kom først på et indlæg til forreste stolpe, og så stod det højst overraskende 1-0.

City blev ved med at søge chancerne og var samtidig i total dominans. Alligevel blev de igen snydt af et effektivt Norwich-mandskab. Topscorer Teemu Pukki blev sendt dybt, og han finder Todd Cantwell helt fri foran mål, som let kan lægge bolden i mål til 2-0.

Ruben DIas, Benfica

City overhaler United i kamp om Benfica-profil

Ruben Dias har tiltrukket stor interesse fra United og nu er City også meldt interesseret i forsvarsspilleren

Nu var det virkelig op af bakke for Pep Guardiola og co., der desperat forsøgte at komme tilbage i kampen, men Norwich holdt storfavoritterne fra de store, åbne chancer resten af halvlegen.

Kort inden pausen slog Manchester City så tilbage. Bernardo Silva finder en lille lomme, hvor han sendte et indlæg i panden på Sergio Agüero, der laver et sjældent hovedstødsmål.

City-forsvaret havde i løbet af pausen ikke fået styr på usikkerhederne, for fem minutter inde slog Pukki til. John Stones og Nicolás Otamendi får i fællesskab smidt bolden væk. Emi Buendia stjæler kuglen og lægger bolden videre til den tidligere Brøndby-spiller, der køligt lobber bolden over en flagrende Stones. 3-1.

Norwich havde chancerne til at lukke kampen med endnu en scoring, men den sidste aflevering manglede for de kanariegule, der blev ved med at udfordre modstanderens bagkæde.

Få minutter før tid fik City så en livline. Den nye midtbanemand Rodri får sparket kuglen i mål efter et hjørnespark, og så blev det pludseligt spændende igen.

Norwich holdt dog stand og kunne dermed tage en chokerende sejr over Manchester City.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her