• Nyhed

Pukki-power i 2-0-sejr over VPS Vaasa

Superliga Brøndby IF vs FC Midtjylland. Søndag den 11. december 2016. Jubel efter Teemu Pukki til 1-0. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2016)
Annonce

To mål i første halvleg var nok for de blågule fra Vestegnen, som vandt 2-0 over finske VPS Vaasa på hjemmebane.

Brøndby stillede op i stærkeste startopstilling med Rønnøw på mål, Sikosek på venstre back, Röcker og Hermannsson i midterforsvaret samt Larsson på højre back. På midtbanen havde cheftræner Alexander Zorniger valgt Nørgaard, Fisker, Mensah og Mukthar, mens Pukki dannede angrebsduo med Wilczek.

Efter seksten minutters spil scorede de blågule fra Vestegnen kampens første mål. Christian Nørgaard fandt Hany Mukthar på kanten af feltet og tyskeren afleverede bolden til Teemu Pukki i højre side af straffesparksfeltet. Den finske angriber udplacerede den estiske målmand Marko Meerits, og så stod der 1-0 til Brøndby.

Tolv minutter senere var Pukki på spil igen. Han chippede elegant bolden videre til Kasper Fisker som på kanten af feltet halvflugtede kuglen i kassen, og så stod der 2-0 til de blågule fra Vestegnen. Teemu Pukki kunne have scoret sit andet og Brøndbys tredje mål kort derefter, da angriberen rundede Marko Meerits, men en finsk forsvarsspiller fik afværget i sidste sekund.

Efter en times tid blev Kamil Wilczek skiftet ud til fordel for den tyskfødte Kosovo-albaner Besar Halimi, som er kommet til på en lejeaftale fra Bundesliga-klubben Mainz 05.

Teemu Pukki blev taget ud til stående applaus fra Brøndby Stadion efter 73 minutters spil, og ind kom i stedet for tjekkiske Jan Kliment, som man har lejet i Bundesliga-klubben VFB Stuttgart for anden sæson i træk.

Ti minutter før tid blev Kasper Fisker, som i øvrigt blev valgt til Man of The Match af hjemmebanepublikummet, udskiftet til fordel for ungarske Zsolt Kalmár, som er blevet lejet i Bundesliga-klubben RB Leipzig.

Selvom de blågule fra Vestegnen kunne have udbygget føringen i anden halvleg, blev der ikke scoret yderligere, og Brøndby tager derfor et 2-0-resultat med sig til Finland, hvor returopgøret skal spilles torsdag den 20. juli klokken 18:00.

Tilskuertal: 8.533

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.