Randers-direktør om Lobjanidze: Der kan stadig ske noget

Randers-direktør Søren Pedersen afslører, at der stadig kan ske noget med holdets store profil Saba Lobjanidze på Deadline Day

Saba Lobjanidze blev på ny den store hovedperson, da Randers FC slog Silkeborg med 2-0, og den georgiske landsholdsspiller scorede begge mål.

Det er da også Saba, som har været det store transferemne i det kronjyske denne sommer, hvor man offentligt har meldt ud, at man ønsker at sælge profilen.

Med under 12 timer tilbage af transfervinduet er han dog stadig Randers-spiller, men direktør Søren Pedersen afslører, at der stadig kan ske ting.

Randers-boss om Lobjanidze: Et vintersalg kan komme på tale

Randers vil gerne tjene penge på Saba Lobjanidze, og derfor kan et vintersalg meget vel blive aktuelt, når tiden nærmer sig 

“Jeg forventer ikke, der kommer til at ske så meget. Vi er på plads med truppen, men det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at der kan ske noget med Saba Lobjanidze. Det er på mange måder ham, der er nøglepersonen hos os i dag,” siger Randers-direktør Søren Pedersen til Tipsbladet.

Randers har angiveligt sænket prisen til seks millioner kroner i håbet på at skippe ham afsted i dette vindue. De nævner dog også, at de ikke har hørt fra Brøndby længe, som ellers havde vist interesse for den offensive profil tidligere på sommeren.

Saba kom til Randers i sommeren 2017 fra Dinamo Tbilisi i hjemlandet og har siden da udviklet sig til en ægte profil i den danske Superliga.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her