• Nyhed

Randers FC forlænger med alsidig back

Björn Kopplin, Randers FC
Getty Images
Annonce

Randers FC har forlænget med den tyske back Björn Kopplin, som har sat signatur på en kontrakt frem til sommeren 2024

Der er kommet en forlængelse på plads mellem Randers FC og en af klubbens profiler, Björn Kopplin.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor man ligeledes fortæller, at tyskeren har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2024. Den oprindelige kontrakt stod til udløb næste år.

“Jeg har store ambitioner her i Randers FC. Vi har været tæt på at komme med i top-6 et par gange nu, så det vil jeg gerne opnå sammen med holdet. På den korte bane skal vi vinde Europa Playoff-finalen, men der er stadig et stykke vej. I øjeblikket har vi fokus på returopgøret mod OB på søndag,” udtaler backen.

31-årige Björn Kopplin kom til Randers FC fra Brøndby IF i januar 2019 og har indtil videre spillet 44 kampe for kronjyderne.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.