Randers-målscorer om mål: Det var sgu også rimelig heldigt

Vito Hammershøy-Mistrati scorede, da Randers her til aften spillede 3-3 mod AaB i Superligaen. Han er glad for sit mål, men kalder det også heldigt

Der var fuld tryk på fra start, da Randers fredag aften tog imod AaB i 3f Superligaen.

Opgøret endte til slut 3-3, efter kampen havde bølget frem og tilbage i samtlige 90 minutter.

En af hjemmeholdets målscorer var Vito Hammershøy-Mistrati, som med lidt hjælp fra en forsvarsspiller sparkede kuglen i nettet fra kanten af feltet.

Vito Mistrati tilfreds med remis mod AaB

Randers var uden seks stamspillere mod AaB, og Vito Mistrati ser det som en styrke at få 3-3 med fra kampen 

Midtbanespilleren havde både dårlige og gode ting at sige om aftenens opgør.

“Ja, det var en vild kamp. Til tider synes jeg, der bliver lavet lidt mange fejl – måske lidt for ukoncentreret. Der bliver også lavet nogle gode ting. Alhaji Kamaras mål. Og Lucas Andersens frispark må man tage hatten af for, selvom det nok er mig, der står og sover,” siger han til TV3’s reportere og tilføjer om sit mål:

“Det er altid dejligt. Det er sgu også rimelig heldigt, men det er det man skal bruge, hvis man skal i gang nogle gange. Jeg ville allerhelst have haft de tre point, men jeg kan trøste mig med mit mål. Det er dejligt.”

Pointdelingen betyder, at Randers ligger nummer fem, mens AaB er på syvendepladsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her