Randers rykker to unge talenter op i Superliga-truppen

17-årige Tobias Klysner og Oliver Bundgaard skal fra næste sæson spille på Randers’ førstehold. Begge kantspillere har fået fire-årige kontrakter i klubben

Randers FC har begyndt forberedelserne til den nye Superliga-sæson og vanen tro betyder det en præsentation af nye unge talenter fra klubbens eget akademi. Denne gang drejer det sig om blot 17-årige Tobias Klysner og Oliver Bundgaard, der begge vil være at finde i Superliga-truppen efter sommerferien.

“Det er to spillere, som har trænet meget med Superliga-holdet i den forgangne sæson og som har præsteret og udviklet sig virkelig godt. Vi tror på, at vi kan rykke dem det næste skridt til at blive Superliga-spillere, hvilket kontraktlængen også afspejler. Det er vigtigt for Randers FC at have egenudviklede spillere på holdet, som kan blive profiler og også gerne salgsobjekter, som tilfældet har været med eksempelvis Jonas Bager”, udtaler sportsdirektør Søren Pedersen i den forbindelse til klubbens hjemmeside.

Og de to hovedpersoner, der har fået fire-årige fuldtidskontrakter i Randers, deler da også klubledelsens glæde.

Randers FC vs Hobro IK - Danish Superliga

Randers-boss varsler flere indkøb: Der kommer i hvert fald en mere

Randers FC har allerede forstærket truppen til næste sæson, men der kommer mindst en mere, fortæller Søren Pedersen

“Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse. Først Superliga-debut tidligere i sæsonen og nu en fast plads i truppen. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og vil arbejde hårdt for at udvikle mig yderligere, så jeg kan byde mig til i kampen om spilletid allerede i den kommende sæson”, udtaler Tobias Klysner.

“Det er vildt stort, at jeg nu bliver en del af Superliga-holdet. Det har været drømmen, siden jeg var en lille dreng, der tonsede rundt i HSF-trøjen ude i Hornbæk og legede, at jeg var de store stjerner. Nu handler det om at bygge og knokle på og så gribe chancen, når den byder sig. Jeg jagter da i hvert fald muligheden for spilletid i den kommende sæson, for det vil være en stor milepæl at få Superliga-debut”, tilføjer Oliver Bundgaard.

Randers FC starter den nye Superliga-sæson ude mod SønderjyskE i weekenden d. 12-15. juli.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her