• Udtalelse

Randers-veteran udpeger holdets nye profil

Vito Hammershøy-Mistrati, Randers FC
Getty Images
Annonce

Johnny Thomsen spår Vito Hammershøy-Mistrati en større rolle i Randers FC efter et blandet efterår

Randers FC sagde i vintervinduet farvel til holdets absolut største profil, da Saba Lobjanidze blev sendt til tyrkiske Ankaragücü.

Dermed forsvandt der en god portion mål og assists fra efteråret, og det betyder, at andre spillere må træde til.

Ind er hentet Mathias Greve fra OB, der blandt andet skal forsøge at agere afløser for Saba, men også andre spillere kan stå foran et gennembrud. I et interview med Tipsbladet giver veteranen Johnny Thomsen sit eget bud på en forårsprofil.

“Jeg tror, jeg vil pege på Vito (Hammershøy-Mistrati, red.). Han har været lidt inde og lidt ude af holdet i denne sæson, men jeg tror, han kan få sit helt store gennembrud. Han spiller på en position, hvor vi er rigtig godt besatte, og hvor Thomasberg har lidt et luksusproblem, men jeg spår en større rolle til Vito, der har set god ud i opstarten,” udtaler Thomsen.

Mistrati blev i sommer hentet til Randers fra Hobro, men først til sidst i efteråret markerede midtbanespilleren sig med gode præstationer og mål.

Randers åbner anden del af Superligaen på søndag med en udekamp mod AGF.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.