• Udtalelse

Rangnick åbner om Milan-kontakt: Jeg vil bestemme

FC Bayern Muenchen v RB Leipzig - Bundesliga
Getty Images
Annonce

Ralf Rangnick har længe været på tale til et job i AC Milan, og nu fortæller tyskeren endelig om en konkret interesse

Tidligere på året opstod der rygter om, at AC Milan lurede på at hente Ralf Rangnick til klubben med formålet om at hjælpe med de ambitiøse italieneres tilbagevenden til toppen af Serie A.

Historien blev kort efter afvist af klubbens tekniske direktør, Paolo Maldini, men nu fortæller Rangnick selv om en konkret interesse.

“Der var snak om Milan, men med coronavirussen var der andre ting at tænke på, også om jeg var den rette mand til jobbet,” fortæller Rangnick til Mitteldeutsche Zeitung.

Den tyske fodboldboss er lige nu ansat i Red Bulls fodboldafdeling, hvor han står for udviklingen af koncernens klubber. Tidligere har han stået i spidsen for Salzburg og Leipzig, der begge er endt i enorme succeser.

Men Rangnick bider ikke på krogen i Milan, hvis ikke han får helt frit råderum til at træffe sine egne beslutninger.

“Jeg er ikke interesseret i det økonomiske aspekt. For mig handler det om at have en vis indflydelse, hvilket ikke er det samme som magt, selvom du i visse situationer har brug for magt til at udrette ting.”

“jeg kan huske mine første dage i Leipzig. Der var ingen fysioterapeuter, lægerne var smuttet, og der var ingen træner. Sæsonen startede om to uger, så der var brug for hurtige beslutninger. Jeg ansatte Alexander Zorniger, to fysioterapeuter og to læger på fem timer.”

“Hvis jeg skal overveje at arbejde et andet sted, vil jeg have muligheden for at lave sådanne hurtige beslutninger.”

Måske en af de hurtige beslutninger, som Rangnick kan lave i Milano-klubben kommer til at vedrører stjernen Zlatan Ibrahimovic?

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.