• Kamp

RB Leipzig vinder i sandt mål-orgie

Getty Images
Annonce

Der blev scoret hele seks mål, da RB Leipzig mandag aften vandt på udebane mod FC Köln

Yussuf Poulsen var ikke med i truppen, da RB Leipzig mandag aften var på besøg hos FC Köln. Den danske landsholdsspiller kæmper nemlig stadig med en skade, han pådrog sig i sidste uge.

Blot syv minutter inde i aftenens kamp kom det tyske tophold bagud, da Jhon Cordoba udnyttede en ripost og bragte FC Köln på 1-0.

Den stilling holdt kun i knap 13 minutter, før Patrik Schick udlignede for gæsterne. Den tjekkiske angriber steg højest på et indlæg og headede flot bolden i kassen. Kort inden pausen bragte Leipzig sig også foran på mål af Christopher Nkunku.

Pausestillingen lød derfor på 2-1 til RB Leipzig, og den føring blev udbygget i anden halvleg.

Angriberen Timo Werner ville nemlig også på måltavlen, og han gjorde det til 3-1 blot fem minutter inde i anden halvleg.

En reducering blev sparket i kassen efter 55 minutters spil af Kölns Anthony Modeste. Dødstødet fra Leipzig kom blot to minutter efter reduceringen, da Dani Olmo scorede til slutresultatet 4-2.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.