• Nyhed

Real-angriber vender tilbage med brækket fod

Luka Jovic, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Real Madrid har meddelt, at man har fundet et brud på foden af Luka Jovic, som dermed kan se frem til længere pause

Ikke meget er gået Luka Jovic’ vej i denne sæson. Den serbiske angriber har fået minimalt med spilletid, og under corona-karantænen kom han tilmed i klammeri med loven under et ophold i hjemlandet.

Nu er der dog mere dårligt nyt for Jovic, da Real Madrid på sin hjemmeside fortæller, at man har fundet et brud på spillerens højre fod under dagens lægetjek.

Hele truppen i Real Madrid har ellers været hjemsendt de seneste mange uger, og man har først i denne uge testet spillere og trænere for COVID-19.

Ifølge rygter må Jovic nu tage tre måneders pause mere, mens resten af holdet kan genoptage træningen på mandag.

Hvad det skal blive til med Luka Jovic i det spanske er et godt spørgsmål, men klubben er i hvert fald stor favorit til at hente en fuldgod erstatning. Læs mere herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.