Real Madrid og Getafe deler i uinspirerende topopgør

Real Madrid er stadig langt fra fordums styrke og måtte nøjes med 0-0 mod Getafe, der gik op på La Ligas fjerdeplads

Normalt er der længere mellem Real Madrid og den lille Madrid-forstadsklub Getafe. Men i årets særprægede La Liga-sæson var de to klubber kun adskildt af to pladser inden torsdagens opgør i Getafe.

Og hjemmeholdet kunne faktisk gå tilbage på tabellens fjerdeplads, der som bekendt giver adgang til næste sæsons Champions League, med et point mod de store naboer, og der var lagt op til en tæt affære.

Det startede med Real Madrid. Isco sendte Karim Benzema helt alene igennem efter bare et minuts spil, men den ellers så varme franskmand sendte en sløj afslutning forbi mål.

Getafe var dog bestemt helt med i kampen mod et reservepræget Real Madrid-hold, og de to hold udkæmpede en uskøn, men lige, første halv time.

De blåklædte Getafe-spillere fik deres største chance i første halvleg på et frispark fra kanten af feltet. Men skuddet gik lige på keeper Keylor Navas.

Real Madrid-stjerne om Hazard-debut: Jeg blev lidt vred på ham

Eden Hazard fik debut for Real Madrid i 3-2 sejren over Levante, men landsmanden Thibaut Courtois var ikke kun imponeret af landsmanden

Gareth Bale fandt Benzema kort før pausen, men denne gang gik afslutningen lige på målmanden, og så endte første halvleg uden scoringer.

Uskarpheden fortsætter

Real Madrid startede anden halvleg som lyn og torden, og i løbet af de første 10 minutter havde både Brahim Diaz, Casemiro, Dani Carvajal og Isco særdeles nærgående forsøg.

Men bolden ville ikke ind for gæsterne, og så kom Getafe igen bedre med i opgøret. Real Madrid mistede lidt af intensiteten, og kun den 19-årige Brahim Diaz holdt fanen højt med lækre detaljer og direkte spil.

Så kom Getafe istedet tæt på at komme i front, da en dobbeltafslutning af Jorge Molina og Jaime Mata satte Navas på prøve. Men målmanden reagerede fornemt og holdt stillingen på 0-0.

Og sådan endte det ikke videre velspillede opgør også. Resultatet betyder, at Getafe overtager den fjerdeplads, som Sevilla havde sikret sig tidligere på aftenen. Real Madrid mistede samtidig to point i kapløbet mod Atletico Madrid om tabellens andenplads.

Tidligere på aftenen spillede Villarreal sig længere væk fra nedrykningsstregen med en 1-0 sejr ude over Real Sociedad.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her