Real Madrid sejrede uden at imponere

Toni Kroos blev matchvinder for Real Madrid mod Galatasaray og spiller dermed spanierne op på andenpladsen i Champions League-gruppen

Real Madrid var presset i Champions Leagues gruppe A, efter det kun var blevet til et enkelt point i de to første kampe. Status var den samme for modstanderen Galatasaray, så begge mandskaber kunne med et nederlag stå noget svagt i forhold til videre avancement.

Real Madrid satte sig som ventet på spillet fra kampens åbning, men det varede dog ikke længe, før Galatasaray fik sat et haltende Madrid-forsvar på prøve.

Efter 10 minutters spil fik Florin Andone to muligheder for at banke på mål, men begge gange stod Thibaut Courtois i vejen.

Men bedst som tyrkerne havde spillet sig ind i kampen igen, var det Real Madrids tur til at udnytte sjusk i modstanderens forsvar.

Xabi Alonso, Bayern

Xabi Alonso forklarer skifte fra Real Madrid til Bayern

Xabi Alonso skiftede i 2014 Real Madrid ud med Bayern München, og nu forklarer midtbanestrategen hvorfor

Bolden havnede i fødderne på Eden Hazard efter dårligt opspil i Galatasaray-forsvaret. Belgieren tog et par træk i feltet og lagde bolden tilbage til Toni Kroos, der via en tyrkisk fod sparkede spanierne på 1-0.

Kampen fortsatte uden de store chancer, hvor ingen af holdene fik sammensat andet end sporadiske muligheder.

Efter en times spil spillede Real Madrid sig endelig i gennem den tyrkiske defensiv. Karim Benzema stak Eden Hazard dybt, og sommerens storindkøb skulle blot lægge bolden i mål efter at have rundet en fremstormende Fernando Muslera. Det formåede belgieren ikke, og i stedet tog overliggeren fra.

Galatasaray kom aldrig for alvor til at true den spanske føring, og så kunne Real Madrid spille sig op på gruppens andenplads med fire point.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her