• Topnyhed

Regeringen bekræfter: Flere Superliga-tilskuere i weekenden

Getty Images
Annonce

Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær fortæller til bold.dk, at der vil blive åbnet op for flere tilskuere på lægterne i den kommende weekend

Når weekendens Superliga-kampe skal afvikles, bliver det efter alt at dømme med mere end 500 tilskuere på lægterne, som ellers har været det maksimalt tilladte i de seneste uger.

Det har et politisk flertal ifølge Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær besluttet tirsdag. Han fortæller desuden, at man justerer på afstandskrav og antal fans på hver enkelt sektion.

“Det bliver sådan, at man kan opdele stadioner i sektioner op til 500, som man gjorde i forsøgskampene. Vi reducerer afstandskravet fra to til en meter, og gør sådan, at man kan sætte plexiglas mellem de forskellige sektioner, og det frigiver en del plads” siger han til bold.dk.

Der vil desuden blive lavet vurderinger af de enkelte stadions for at finde ud af, hvor mange tilskuere, der maksimalt må lukkes ind samtidig med, at retningslinjerne overholdes.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.