Rennes overmandede tamme PSG

Red Star Belgrade v Paris Saint-Germain - UEFA Champions League Group C

Søndag aften måtte et tamt PSG-hold se sig slået af klubbens onde ånd Rennes, der besejrede hovedstadsklubben med 2-1

Søndag aften skulle 2. runde af årets Ligue 1 rundes af, og det skete på Roazhon Park i Rennes, hvor gæsterne var mægtige PSG.

De to klubber mødtes i sidste sæsons pokalfinale, hvor undertippede Rennes trak sig sejrrigt ud, så PSG skulle forsøge at hævne sig for den missede pokal.

Som ventet tog hovedstadsklubben, der naturligvis var uden Neymar, hurtigt kontrollen over tingene, men hjemmeholdet var stadig farlige. Rennes stod kompakt i defensiven men var ikke bange for at presse højt på modstanderens stjerner, når muligheden bød sig.

Som halvlegen skred frem, var Rennes uden tvivl mest tilfreds med udviklingen – det ændrede sig dog efter 35 minutters spil. Edinson Cavani skal ikke bruge mange chancer for at score mål, og det beviser uruguayaneren, da han kapitaliserer på en fejl i Rennes-forsvarets Damien Da Silva. 1-0 til PSG.

Kort før pausen bragte Mbaye Niang dog Rennes tilbage i opgøret. Højrebacken Hamari Traoré slår en bold i feltet til senegaleseren, der runder Alphonse Areola i PSG-målet og sparker udligningen i mål. Retfærdig pausestilling.

Iskold Neymar: Lad dem bare pifte

Der blev buhet af Neymar på hans retur til Parc des Princes, men brasilianeren svarede igen med et saksespark i overtiden

Anden halvleg bliver startet ud med lyn og torden fra hjemmeholdet. Den kun 16-årige Eduardo Camavinga slår et indlæg i panden på en fri Romain Del Castillo, og så er det hele vendt på hovedet.

Føringen gav bare Rennes-spillerne mere selvtillid og ro, hvilket tydeligvis frustrerede de store PSG-stjerne.

Mod kampens slutning begyndte panikken dog at brede sig hos hjemmeholdet. En ellers usynlig Kylian Mbappé er ved at få prikket bolden ind over stregen efter et hjørnespark. Rennes-forsvaret får dog ryddet faren af vejen.

Et velorganiseret og professionelt Rennes-mandskab kommer dog ikke i større problemer og formår at holde stand mod et udisciplineret PSG-hold. Faktisk var hjemmeholdet til sidst tættere på at lukke kampen med endnu en scoring, end pariserklubben var på at udligne.

Med sejren rykker Rennes op på en delt 1. plads med maksimumpoints for de første to kampe, mens PSG placeres midt i rækken.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her