• Nyhed

Ribery står til lang karantæne efter skub til dommer

Franck Ribery, Fiorentina
Getty Images
Annonce

Franskmanden skubbede to gange til en linjedommer i nederlaget til Lazio, og dermed kan han se frem til en lang karantæne

Efter kampen mellem Fiorentina og Lazio blev fløjtet af, lod Franck Ribery frustrationerne få frit løb, og det gik ud over en linjedommer. Kantspilleren havde været med i Fioretninas føringsmål, men Lazio fik scoret to gange, hvor det sidste kom få minutter før mål.

Ribery mente, at målet skulle annulleres på grund af et frispark begået lige før, men VAR blev ikke engang taget i brug.

https://www.youtube.com/watch?v=LPrSDtehT4E

Det fik franskmanden til at se rødt, og han skubbede en linjedommer to gange. Dette medførte, at han fik rødt kort efter kampen, og dermed kan han se frem til en lang karantæne. Hvor lang vides dog ikke endnu, men det kan blive hen mod tre kampe.

Også Fiorentina-træner Vincenzo Montella var frustreret over dommen.

“Jeg forstår ikke, at når der sker noget kampafgørende i de sidste minutter og man har denne teknologi, hvorfor så ikke bruge det? Det ville kun tage et minut,” siger Montella ifølge Goal.

Kantspilleren har haft fin succes i det italienske med to mål og to assister i ni kampe.

Loading