• Danmark - Superliga
  • Transfer

Riddersholm: Bedste trup i min tid

Getty Images
Annonce

Hvis smilende er lidt bredere blandt AGF-fansene i disse dage, imens de utålmodigt venter på klokken skal passere 18:00 på fredag. Så er der måske en god grund til det.

I hvert fald er det både en glad og optimistisk cheftræner, der ser frem til den kommende sæson, og forventningerne er høje til spillematerialet.

Til BT udtaler Glen Riddersholm:

“Vi er en stærk enhed, som i fællesskab forsøger at løfte AGF op på det niveau, hvor vi kan indfri de forventninger, der selvfølgelig skal være til en stor klub som AGF. Men samtidig er vi også nødt til at mødes med en klar strategi og en klar spillefilosofi. Der har vi gjort i dette transfervindue. Vi har fået nogle bedre forudsætninger for at lykkes, og det må jeg rose både ‘ PC’ og også ledelsen for at give os muligheden for at få. Det er klart den bedste trup, vi har haft i min tid i AGF”

AGF har købt Pierre Kanstrup og Frederik Møller ind til defensiven, Adama Guira til den centrale midtbane og Jakob Ankersen samt Tobias Sana til flankerne.

AGF sparker Alka Superligaen i gang hjemme mod AC Horsens fredag klokken 18:00.

Skrevet af Søren Nielsen, 11. juli, 2017
Loading