• Reaktion

Rivaldo: Neymar er den eneste, som kan erstatte Messi

Neymar, Lionel Messi, Barcelona
Getty Images
Annonce

Den tidligere brasilianske landsholdsstjerne Rivaldo tror ikke, at andre end Neymar har evnerne til at gå i Lionel Messis fodspor i Barcelona

Lionel Messi er efterhånden blevet 32 år gammel, og derfor er det ikke unaturligt, at der spekuleres i, hvornår argentineren lægger fodboldstøvlerne på hylden.

Superstjernen kan selvfølgelig snildt fortsætte et par år endnu, men Barcelona begynder ikke desto mindre så småt at skulle overveje, hvad der skal ske, når han takker af.

Ifølge den tidligere spiller i klubben, Rivaldo, er der kun én spiller, som kan tage over efter Messi i den spanske storklub.

“Lige nu gør han forskellen, scorer mål… Men man skal have en anden spiller, som kan tage hans rolle. Kun én spiller kan tage over for Messi i Barcelona, og det er Neymar,” udtaler Rivaldo ifølge The Mirror og fortsætter:

“Han var forkert på den, da han forlod Barcelona, men hvis han vender tilbage, kan han gøre den forskel, som Messi laver lige nu.”

Neymar forlod i 2017 Barcelona for at tage til Paris Saint-Germain, og her har brasilianeren spillet lige siden.

Han er sidenhen både blevet rygtet til Barcelona og også til Real Madrid, men ingen har endnu formået at lokke de franske mestre til at sælge.

Loading