Robben: Det bliver en speciel kamp

Lørdag kan Bayern München sikre sig det tyske mesterskab, hvis de slår Eintracht Frankfurt, og det satser Arjen Robben stærkt på at lykkes med

Der venter en ekstremt spændende sidste runde af Bundesligaen lørdag eftermiddag, hvor samtlige kampe spilles samtidig.

Endnu mere spændende er det, fordi både Dortmund og Bayern München stadig kan nå at ende øverst på podiet.

Bayern München har dog fordelen af et forspring på to point inden deres kamp mod Eintracht Frankfurt.

Thomas Müller, Bayern München

Bundesliga-ekspert: Utilfreds Bayern-stjerne ville være stort boost for Liverpool

Thomas Müller har mistet sin plads i Bayern Münchens startopstilling, og transfereksperten Kevin Hatchard forudser, at han kan ende i Liverpool

Arjen Robben håber, at han efter, hvad der bliver hans sidste kamp i karrieren, kan løfte Bundesliga-trofæet.

“Det er en meget speciel kamp, og jeg vil putte al min energi ind i kampen på lørdag. Det ville være sensationelt at score. Jeg har afspillet kampen i mit hoved tre gange,” udtaler hollænderen ifølge Goal og fortsætter:

“Det er kun drømme, men man skal få drømme til at gå i opfyldelse, og jeg er sikker på, at det kan ske. Jeg vil altid have mere. Det er sådan, jeg spiller. Det er sådan, jeg lever. Det er i min personlighed. Måske er det mine forældres skyld. Uden denne mentalitet var jeg måske ikke kommet så langt.”

Mens Bayern München altså selv kan afgøre sagerne mod Eintracht Frankfurt, skal Dortmund håbe, at konkurrenterne taber point samtidig med, at selv besejrer Borussia Mönchengladbach.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her