Robben håber på sidste Bayern-triumfer: Det ville være vidunderligt

35-årige Arjen Robben har ikke været i aktion siden november og forlader Bayern München til sommer. Men nu er der håb for, at han når tilbage fra skade inden

Siden ankomsten helt tilbage i 2009 har hollandske Arjen Robben udviklet sig til en regulær legende i Bayern München. Med over 300 kampe og 143 mål for den tyske storklub har Robben været med til det meste i det seneste årti, heriblandt til at vinde syv Bundesliga-titler.

Men til sommer er det slut for 35-årige Robben, der skifter til en endnu ukendt klub, når hans kontrakt med Bayern udløber. Og længe så det ud til, at kantspilleren aldrig ville komme i aktion for sit hold igen. En skade har nemlig holdt ham ude siden november, men nu er han tilbage på træningsbanen. Og han håber på en sidste æresrunde.

“Jeg ville være lykkelig, hvis jeg kan blive en uge eller to mere med holdet og få nogle minutter under bæltet. Det ville være vidunderligt. Så mange mennesker har sagt til mig, at de gerne vil se mig på banen en sidste gang. Det er selvfølgelig også, hvad jeg ønsker mere end noget andet”, udtaler Robben til klubbens hjemmeside.

FC Bayern Muenchen v VfB Stuttgart - Bundesliga

Søndagens transferrygter: Neuer på vej mod chokskifte?

Manuel Neuer overvejer et skifte væk fra Bayern München, mens Manchester United nærmer sig Milinkovic-Savic. Læs om alle dagens rygter her! 

“Jeg vil gerne være fit og klar, når jeg siger farvel – forhåbentlig med to titler mere. Der er stadig arbejde forude, og måske kan jeg stadig nå at spille en rolle”, tilføjer han med henvisning til Bundesligaens topstrid og den forestående DFB Pokal-finale.

Robben er dog endnu ikke klar, når Bayern München søndag skal på besøg hos Nürnberg.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her