Robben: Liverpool den værst mulige modstander

Arjen Robben indrømmer, at Bayern München ikke kunne have trukket en værre modstander end Liverpool i de to klubbers kommende Champions League-opgør

FC Bayern München har efter en dårlig sæsonstart fået gang i pointhøsten igen. Storklubben fra den sydlige del af Tyskland har således vundet de seneste fem Bundesliga-kampe. Ikke desto mindre er det en bekymret Arjen Robben, der ser frem mod klubbens kommende ottendedelsfinale mod Liverpool FC.

“Liverpool gør det godt igen akkurat ligesom sidste år, hvor de gik hele vejen til finalen. Jeg ser dem som favoritter til Champions League-titlen igen i denne sæson”, siger Robben til Football-Oranje.

“For os (Bayern München, red.) var det måske den værst mulige lodtrækning, men det bliver en fantastisk udfordring. Vi er nødt til at kigge på os selv, fortsætte med at arbejde hårdt og forbedre os. Har vi en god dag, og spiller på den måde vi kan, så er jeg sikker på, at vi kan gøre det meget svært for Liverpool”.

Liverpool, Barcelona

Abidal om Liverpool-nederlag: Nogle ting kan bare ikke forklares

Barcelonas totale kollaps mod Liverpool i sidste sæsons Champions League var et helt usædvanlig uheld mener sportsdirektør Eric Abidal

Robben, som er landsmand med Liverpool-forsvareren Virgil van Dijk, bliver også forholdt til, om hvorvidt han mener, at landsholds-kollegaen er verdens bedste på sin plads:

“Jeg ved ikke, om han er den bedste forsvarsspiller i verden, det er op til andre at vurdere, men jeg er glad på hans vegne”, slutter Robben.

Det første opgør mellem Bayern München og Liverpool spilles den 19. februar i Liverpool, mens returopgøret finder sted den 13. marts.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her