• Reaktion

Robert Skov er utilfreds med egen indsats trods fin scoring

Getty Images
Annonce

Hoffenheim spillede lørdag 1-1 mod Paderborn i en kamp, hvor Robert Skov scorede. Danskeren ville dog gerne have lavet flere mål

Det så ganske godt ud for Hoffenheim, da Robert Skov kort inde i lørdagens opgør mod Paderborn bragte sit mandskab på sejrskurs.

Et par minutter senere udlignede hjemmeholdet dog, og da der ikke blev scoret flere mål, endte det hele uafgjort.

Skov er efter kampen ærgerlig over, at han og holdkammeraterne manglede den fornødne skarphed til at score yderligere.

“Vi skal være bedre i feltet. Vi er ikke effektive. Vi har flere chancer, men udnytter dem ikke. Jeg kan score to eller tre mål mere i dag. Det skal blive bedre. Det er vi nødt til at arbejde på,” lyder det fra danskeren ifølge Hoffenheims hjemmeside.

Med det uafgjorte resultat er Hoffenheim tre point efter Wolfsburg, som lige nu indtager den vigtige sjetteplads, som giver adgang til Europa League-kvalifikationen i næste sæson.

Du kan læse om alle Bundesligaens tidlige kampe lørdag, hvor du også kan se flere af målene, herunder.