• Reaktion

Rørt FCK-helt: Jeg har næsten kuldegysninger

Jonas WInd, FC København
Getty Images
Annonce

Jonas Wind bidrog med to kasser i FC Københavns 3-0-sejr over Basaksehir, som sender holdet videre til kvartfinalerne i Europa League

FC København vendte onsdag aften 0-1 til samlet 3-1, da man bankede de tyrkiske mestre Basaksehir ud af Europa League.

Det skete blandt andet på to scoringer af Jonas Wind, der om nogen har haft modgang i løbet af denne sæson, og derfor er det også en sejr, der betyder særligt meget for den uheldige angriber.

“Jeg har næsten kuldegysninger, jeg er stolt af både holdet – og af mig selv. Det har været en hård sæson personligt, jeg kom godt i gang, fik så en slem skade, men er kommet godt igen – og scorede så to mål og havde en assist i dag. Det er helt sikkert al genoptræningen værd,” udtaler Wind til FC Københavns hjemmeside.

Næste europæiske opgave for københavnerne er allerede på mandag, hvor man spiller kvartfinale i Köln, og her bliver modstanderen formentlig af en helt anden kaliber.

“Det er rørende, men er som sagt det hele værd. At vi (efter al sandsynlighed, red) skal møde Manchester United er stort, jeg husker selv kampen i 2006, og det bliver selvfølgelig stort at møde dem…”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.