• Nyhed

Roma-komet: Jeg vil nå Tottis niveau

Chievo Verona v AS Roma - Serie A
Getty Images
Annonce

Den 20-årige AS Roma-spiller Nicoló Zaniolo håber, at han en dag kan blive ligeså god som en af Romas største legende nogensinde: Francesco Totti

Nicoló Zaniolo havde en imponerende sidste sæson, hvor han både fik debut for AS Roma og det italienske landshold.

Den hurtige fremgang har overrasket den unge angriber.

“Jeg regnede ikke med, at jeg ville få så stor indflydelse, da jeg jo kom fra ungdomsholdet og havde en masse at lære. Jeg fik også min debut for landsholdet, og det var også en overraskelse,” siger Zaniolo til Football Italia.

Den unge italiener er dog ikke tilfreds endnu, da han vil nå et niveau som er meget tæt på umuligt.

“Jeg er ikke Totti, men jeg håber, at jeg vil blive ligeså god som ham en dag. Det eneste måde jeg vil kunne opnå det på er ved at arbejde hårdt til træning hver eneste dag, få min træner tillid og så tage det hele med mig på banen. Så er det op til fansene at beslutte, om jeg når Tottis niveau,” afslutter Zaniolo.

Zaniolo kom til Roma tilbage i sommeren 2018.

Loading