• Udtalelse

Ronaldo kritiseret for pool-billeder

Cristiano Ronaldo, Juventus
Getty Images
Annonce

Den tidligere Juventus-præsident Giovanni Cobolli kritiserer i et radioprogram Cristiano Ronaldo for tilsyneladende at hygge sig lidt for meget i Portugal

Kort før coronavirussen for alvor brød ud i lys luge i Italien, fik Cristiano Ronaldo tilladelse til at tage hjem til Madeira, da moren var blevet indlagt med et slagtilfælde.

Siden da har COVID-19 hærget det nordlige Italien massivt, og Juventus-holdkammeraterne Daniele Rugani og Paolo Dybala er begge blevet konstateret corona-positive, ligesom en lang række spillere fra andre norditalienske klubber er blevet smittet.

Derfor har Ronaldo været i selvisolation på sin fødeø, og det er netop det, der medfører kritik fra den tidligere Juventus-præsident Giovanni Cobolli, der mener, at 35-årige superstjerne ser ud til at hygge sig lige lovlig meget i det portugisiske.

Til den italienske radiostation Radio Punto Nuovo udtaler Cobolli, ifølge det spanske medie AS:

“Han sagde, at han tog til Portugal på grund af sin mor, men nu ser det bare ud til, at han tager billeder ved poolen,” lyder den hårde melding fra eks-præsidenten.

Her følger et billede fra Cristiano Ronaldos søsters Instagram-konto: