Ronaldo tager prisen som årets spiller i Serie A

Cristiano Ronaldo har haft en rigtig god første sæson i Serie A, og derfor er den portugisiske verdensstjerne blevet kåret som bedste spiller i ligaen

Efter næsten et årti i Real Madrid skiftede Cristiano Ronaldo sidste sommer til Juventus, hvor planen var, at han skulle føre Den Gamle Dame til Serie A-titlen og Champions League-trofæet.

Champions League-succesen udeblev, men Serie A-titlen blev kørt sikkert i hus blandt andet på grund af 21 mål af netop Ronaldo.

Portugiserens præstationer i denne sæson medfører nu, at han er blevet kåret som den bedste spiller i den italienske liga. Det skriver Serie A’s officielle hjemmeside. 

Hovedpersonen selv har tidligere fortalt, at han anser Serie A som en sværere liga end både La Liga og Premier League.

Tirsdagens transferrygter: FCN-komet på blokken i England

Tottenham viser interesse i Andreas Skov Olsen og Neymar skal sende en undskyldning til FC Barcelonas fans

“Jeg har vænnet mig til den italienske liga, og det er en svær liga – faktisk den sværeste af alle,” udtaler Ronaldo til DAZN og tilføjer:

“Det er en sværere liga for mig. Den er fuld af kvalitetsspillere. Jeg forventede ikke såm gen kvalitet i den italienske liga. De er virkelig gode.”

Ronaldo har som nævnt scoret 21 mål i Serie A og leveret 11 assists i sine 30 optrædener i turneringen i denne sæson.

Men det var ikke kun Ronaldo, der modtog hyldest sent lørdag aften. Også fem andre spillere blev nemlig tildelt en pris. Her er alle aftenens prisvindere:

  • Bedste målmand: Samir Handanovic (Inter Milan)
  • Bedste forsvarsspiller: Kalidou Koulibaly (Napoli)
  • Bedste midtbanespiller: Sergej Milinkovic-Savic (Lazio)
  • Bedste angriber: Fabio Quagliarella (Sampdoria)
  • Bedste unge spiller: Nicolo Zaniola (AS Roma)
  • Mest værdifulde spiller: Cristiano Ronaldo (Juventus)

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her