• Reaktion

Ronaldo: Tid til at reflektere

Getty Images
Annonce

Cristiano Ronaldo opfordrer til selvindsigt og refleksion hos sig selv og holdkammeraterne efter Juventus’ Champions League-exit

Det gik ikke just som håbet for Juventus, da italienerne forleden røg ud af Champions League efter et samlet nederlag til Lyon i turneringens ottendedelsfinaler.

Cristiano Ronaldo lynede ellers to gange i returkampen, men det var altså ikke nok til at sikre Den Gamle Dame avancement.

En stor skuffelse for klubben og dens spillere, og nu opfordrer netop Ronaldo til kritisk refleksion hos sig selv og holdkammeraterne, så næste sæson kan blive endnu mere succesfuld.

“2019/2020-sæsonen er slut for os, senere end normalt, men tidligere end vi havde forventet. Nu er det tid til refleksion og tid til at analysere de positive og negative ting, fordi kritisk tænkning er den eneste måde, man forbedrer sig på,” skriver han blandt andet i sit Instagram-opslag.

Selvom skuffelsen over Champions League-exittet selvfølgelig vejer tungt, er portugiseren stolt af klubbens præstationer i Serie A.

“At vinde Serie A igen i sådan et hårdt år er noget, vi er meget stolte af. Personligt scorede jeg 37 mål for Juventus og 11 for landsholdet, og det er noget, der får mig til at møde fremtiden med fornyet ambition og en lyst til at gøre det bedre og bedre hvert år,” skriver Ronaldo.

Der er endnu ikke noget kampprogram for næste sæsons udgave af Serie A, men turneringen skydes i gang igen den 19. septemeber.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.