• Offsite

Ronaldo vs. Messi: Hvem har vundet flest finaler?

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi
Getty Images
Annonce

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har begge stået i et hav af finaler, men hvem har egentlig vundet flest?

Denne generations helt store duel i fodbold var været Cristiano Ronaldo og Lionel Messis kamp om tronen som verdens bedste – måske nogensinde!

Det står da også klart, at titlen skal fordeles mellem de to superstjerner, hvilket antallet af trofæer og individuelle priser også vidner om.

Men det har dog ikke altid været garanti for vundne finaler, da der har sneget sig et par nederlag ind i blandt sejrene.

Men hvem af Ronaldo og Messi har egentlig gjort det bedst i karrierens store finaler?

På klubplan ligger de to rivaler ufatteligt tæt. Portugiseren har deltaget i 26 finaler, hvoraf de 19 er vundet. Det giver en sejrsprocent på 73 procent.

Lionel Messi har været med i tre flere end konkurrenten, og de er alle blevet vundet, hvilket til sammenligning har givet sejre i knap 76 procent af kampene.

For landshold har Ronaldo dog haft væsentligt mere succes, da han har vundet to af tre finaler – senest Nations League-finalen mod Holland.

Her halter Barcelona-anføreren gevaldigt efter, da det kun er blevet til en enkelt sejr i fem forsøg, blandt andet to svigende nederlag til Chile i Copa América.

Lionel Messi, Cristiano Ronaldo
Getty Images

Samlet set betyder det, at Ronaldo har vundet 21 af 29 finaler, mens Messi er på 23 af 34. Det giver Ronaldo en procentvis føring på 72,4 mod 67,5.

På målscoringen er argentineren dog overlegen, idet han har lavet hele 29 kasser og 14 assists, mens Juventus-stjernen “kun” er nået på 19 mål og 2 assists.

Interessant nok er der dog ingen af dem, der har formået at score i en finale for deres respektive landshold. Her har kun Messi bidraget med et enkelt oplæg.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.