• Udtalelse

Rooney kritiserer Sir Alex Ferguson: Det var selvmord

Rooney, Ferguson
Getty Images
Annonce

Wayne Rooney mener ikke, at Sir Alex Ferguson greb det rigtigt an, da Manchester United mødte FC Barcelona i de to Champions League-finaler

Manchester United tabte både i 2009 og i 2011 til FC Barcelona i Champions League-finalen.

Getty Images

Det var to af de største trænere i verden i form af Sir Alex Ferguson og Pep Guardiola, der stod i spidsen for mandskaberne, og spørger man Wayne Rooney, var det også spanieren, der vandt den taktiske trænerduel i begge kampe.

Dette skriver han forud for returopgøret mellem Manchester City og Real Madrid, som han er bange for kommer til at begå samme fejl mod Guardiola.

“Det er altid svært for en klub som Real Madrid at gå ind til en kamp og sige: ‘Vi giver bolden til jer’. Det samme gjorde sig gældende hos United. Men vi tabte to Champions League-finaler på det, fordi vi pressede for højt, hvilket var direkte selvmord. Jeg kan huske, da Ferguson sagde: ‘Vi er Manchester United, og vi skal angribe. Sådan er kulturen i klubben’, så tænkte jeg, at jeg ikke var så sikker på det,” skriver Rooney ifølge BT i sin blog hos The Times.

Rooney regner desuden med, at Guardiola og Manchester City gør arbejdet færdig og slår Real Madrid ud af ottendedelsfinalen, hvor de inden opgøret fører med 2-1.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.