• Udtalelse

Rosted meldes klar til opgøret mod AaB

Sigurd Rosted, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Sigurd Rosted er blevet meldt klar efter et sammenstød med Marvin Schwäbe, og han tager derfor med til Aalborg på søndag

Brøndby IF vandt i sidste weekend 2-0 ude mod OB. Her måtte Sigurd Rosted lade sig udskifte i anden halvleg efter et sammenstød med Marvin Schwäbe, hvor nordmanden fik et slag til hovedet.

Han har derfor været tvivlsom til søndagens udekamp mod AaB, men Rosted har trænet med i løbet af hele ugen og meldes nu klar til weekendens kamp.

“Der er ingen gener efter sammenstødet, og jeg har kunne træne fuldt med. Jeg var skarp nok til også at få hjulpet en af assistenterne med at dømme offsides korrekt i spil til to mål,” siger en spøgefuld Rosted til Brøndby Indefra og tilføjer:

“Jeg er helt klar til kampen mod AaB i weekenden, så det er bare op til træneren, om jeg skal spille.”

Søndagens kamp mod AaB er ekstra vigtig for begge mandskaber, idet de begge er med i kampen om en plads i top-6.