• Udtalelse

Roy Keane ødelagde Veróns tid i Manchester United

Annonce

Juan Sebastian Verón skulle sikre Manchester Uniteds dominans i europæiske fodbold, men Keane stod i vejen for argentinerens succes

Manchester United gjorde et kæmpe scoop, da de hentede Juan Sebastian Verón i Lazio i sommeren 2001. Argentineren var en stor stjerne i italiensk fodbold og fik også en glimrende start for United.

Klubben havde vundet Champions League året forinden, og man håbede på, at Verón kunne forstærke truppen yderligere. Han blev i sin første sæson kåret som månedens spiller i september, men langsomt gik det galt.

Han fandt ikke niveauet, og to år efter ankomsten blev han solgt til Chelsea. Årsagen skal findes i Roy Keane. Det siger Rio Ferdinand, der selv kom til klubben i 2002.

“Han var en utrolig spiller og fantastisk pasningspiller. Det, der ødelagde hans tid i klubben, var Roy Keane. Han var bare en mere fremtrædende personlighed, som opsamlede alle bolden. Man skal huske på, at Verón kom til fra Lazio og Parma, hvor han var omdrejningspunktet. Alt gik gennem ham. Nu kom han til United, og den rolle havde Keane,” siger Ferdinand ifølge The Mirror.

Veróns skifte til United kostede 300 millioner kroner og var på det tidspunkt, det dyreste indkøb i Premier Leagues historie.