• Transfer

Rygte: Chelsea jagter ny Ajax-spiller

Annonce

Efter Chelsea tilsyneladende har misset muligheden for at hente Ben Chilwell, jagter The Blues i stedet Ajax’ venstreback Nicolás Tagliafico

Chelsea har allerede været på rov i Ajax én gang i denne sæson, idet Hakim Ziyech skifter til London-klubben til sommer. Nu retter London-klubben så igen blikket mod Amsterdam.

Frank Lampard var angiveligt interesset i at hente Leicesters Ben Chilwell men må efter sigende sande, at det ikke bliver til noget. I den forbindelse beretter det italienske medie Calciomercato, ifølge Daily Express, at Nicolás Tagliafico er ét af flere transferalternativer, mens også FC Portos Alex Telles er blandt kandidaterne.

Ajax’ argentinske back skulle ikke være Frank Lampards førsteprioritet, men Chelsea kan blive nødsaget til at forstærke sig på venstre back, hvis enten Emerson Palmieri eller Marcos Alonso forlader Stamford Bridge efter denne sæson.

Tagliafico, der kom til Ajax i 2018, har kontrakt med hollænderne til sommeren 2022.