• Transfer

Rygte: Da Silva skal hentes ind som Jung-erstatning i Brøndby

Getty Images
Annonce

Brøndby IF overvejer angiveligt mulighederne for at hente Lyngby BK’s Patrick da Silva tilbage til den københavnske vestegn

Brøndby IF skal efter alt at dømme på jagt efter en ny venstre back denne sommer, da Anthony Jung med stor sandsynlighed vil blive solgt.

Der har efterhånden været en del navne i spil både fra udlandet, men også fra den danske Superliga, og det er netop en Superliga-spiller i form af Lyngby BK’s Patrick da Silva, der i BT’s podcast “Transfervinduet” nu nævnes i den forbindelse.

“Jeg har hørt fra en af Patrick da Silvas nærmeste, at han skulle være på vej tilbage til Brøndby som erstatning for Anthony Jung. Der skulle være kontakt mellem hans agent og CV,” skriver en lytter ind til BT’s podcast transfervinduet.

Værterne på podcasten undersøgte sagen nærmere og kan fortælle, at en anden kilde faktisk har henvendt sig med samme historie. Kilden skriver, at Da Silvas mor har fortalt, at han er på vej til Brøndby.

De slutter dog af med at konkludere, at det nok ikke er specielt sandsynligt, at Da Silva tager tilbage til Brøndby, da hans nuværende niveau ikke er godt nok, og at hans ry på Vestegnen også har lidt et knæk.

Da Silva spillede for de blågule frem til 2016, hvor klubbens nuværende fodbolddirektør Carsten V. Jensen hentede ham til FC Nordsjælland.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.