• Italien - Serie A

Rygte: Italienske topklubber lurer på utilfreds Arsenal-playmaker

Mesut Özil, Arsenal
Getty Images
Annonce

Mesut Özil er røget ud på sidelinjen i Arsenal, men både Inter og AC Milan er interesserede i den tyske stjerne

Arsenal-manager Unai Emery har ikke meget til overs for Mesut Özil, der efterhånden er gledet langt ned af rangstigen i London-klubben. Blot 142 minutter på banen har klubbens højest betalte spiller fået i denne sæson, og et brud virker stadigt mere sandsynligt.

Denne sommer forsøgte Fenerbahce at sikre sig Özil, og den tyrkiske storklub er efter sigende stadigt interesseret. Men nu får de konkurrence fra to af kontinentets mest traditionsrige klubber.

Ifølge One Football lurer nemlig både AC Milan og Inter Milan på at hente tyskeren til klubben. Og det skifte ville allerede kunne finde sted til januar. Mediet beretter dog videre, at Özils høje lønninger udgør et problem, idet ingen af de italienske klubber ville have råd til at matche dem.

Mesut Özil har scoret 43 mål og lavet 74 assists i 233 kampe for Arsenal.

Loading