Rygte: Juventus vil hente De Gea på fri transfer til sommer

Arsenal FC v Manchester United - Premier League

David De Gea har endnu ikke forlænget sin kontrakt med Manchester United, og Juventus planlægger derfor at kapre målmanden næste sommer

Det er ikke lykkedes Manchester United og David De Gea at blive enige om en kontraktforlængelse endnu, og det har fået flere til at spekulere i, om keeperen gerne vil videre, når hans nuværende kontrakt udløber næste sommer.

Ifølge Mirror har Juventus også opdaget, at spanieren måske snart kan plukkes gratis, og det vil Den Gamle Dame ifølge avisen forsøge at udnytte.

Fredagens transferrygter: Barcelona vil også have norsk supertalent

Erling Braut Haaland er det nye sort, og nu vil Barcelona også have den unge nordmand ifølge de seneste rygter. Læs mere om det og dagens andre rygter her!

I de seneste sæsoner har de italienske mestre hentet flere transferfrie spillere på den måde, heriblandt Aaron Ramsey, Emre Can og Adrien Rabiot, og det vil de nu altså også forsøge at gøre med De Gea.

Det vil Manchester United selvfølgelig gøre alt for ikke sker, men har den spanske landsholdsmålmand allerede besluttet sig om, at han vil videre, kan det blive svært for Ole Gunnar Solskjær og kompagni at overtale ham til at blive.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her