• Transfer

Rygte: Leeds går ind i kampen om Brentford-stjerne

Said Benrahma, Brentford
Getty Images
Annonce

Brentford missede lige akkurat en sensationel oprykning til Premier League, og det kan meget vel medføre et farvel til stjernen Said Benrahma

Tirsdag kunne være blevet en historisk dag for danskerklubben Brentford FC, men desværre for Thomas Frank og co. tabte man Championships playoff-finale med 1-2 til Fulham.

Dermed må det undertippede mandskab fra London blive i landets næstbedste række, og det kommer formentlig til at koste en profil eller to.

Den danske manager har da også selv udtalt, at man formentlig kommer til at sælge én af holdets stjerner, og en af dem, der er i højest kurs, er 24-årige Said Benrahma.

Algerieren har været holdets største stjerne i løbet af sæsonen, hvilket har fået medier til at spekulere i et skifte til blandt andre Arsenal.

Nu skriver The Mirror imidlertid, at Championship-vinderne fra Leeds United er gået ind i kampen om offensivspilleren, der efter sigende skulle koste i omegnen af 200 millioner kroner.

Leeds kan se frem til et længe ventet gensyn med Premier League, som man ikke har været en del af siden 2004.

Said Benrahma har scoret 17 mål og lavet 9 assists i årets Championship.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.