• Transfer

Rygte: Liverpool jagter forsvarsforstærkning i Sevilla

Diego Carlos, Sevilla
Getty Images
Annonce

Ifølge Marca vil Jürgen Klopp hente forstærkninger til midterforsvaret, og her skulle Liverpool-manageren have kastet blikket mod Diego Carlos i Sevilla

Liverpool har haft sæsonens bedste forsvar i Premier League, men Jürgen Klopp skulle angiveligt endnu ikke være helt tilfreds med materialet.

Derfor kan der til sommer komme nyt blod til midterforsvaret i form af Sevilla-brasilianeren Diego Carlos. Det skriver Marca.

Stopperen har gang i sin første sæson i La Liga-klubben, efter at være skiftet fra FC Nantes sidste sommer, og han er gået direkte i startopstillingen fra dag ét.

I Liverpool er man dog allerede godt besat i det centrale forsvar. Selvom Dejan Lovren ser ud til at forlade Anfield, tæller truppen stadig Joe Gomez, Joel Matip og Virgil van Dijk.

Udover Merseyside-klubben skulle der også være interesse fra Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid.

Diego Carlos huskes nok af de fleste for en uheldig episode med en dommer i en Ligue 1-kamp i Nantes. Se episoden herunder.