• Transfer

Rygte: Manchester United planlægger chokskifte for gratis irer

Jeff Hendrick, Burnley mod Manchester United
Getty Images
Annonce

Manchester United sættes noget overraskende i forbindelse med 28-årige Jeff Hendrick, der forlod Burnley ved udgangen af juni

Det er som regel spillere som Jadon Sancho, Erling Håland og andre superstjerner, der rygtes til Manchester United, men nu er et særdeles overraskende navn dukket op.

Ifølge Football Insider går Ole Gunnar Solskjær nemlig med overvejelser om at hente midtbanespilleren Jeff Hendrick, som i sidste måned forlod Burnley ved kontraktudløb.

Den 28-årige irer har været en vigtig del af midtbanen hos Premier League-kollegaerne i de seneste sæsoner, men valgte at takke nej til tilbuddet om en forlængelse og smuttede derfor inden sæsonafslutningen.

Skulle Manchester United ende med at hente Hendrick, bliver det formentlig som backup til Bruno Fernandes og Paul Pogba, der må siges at sidde tungt på startpladserne.

Der skulle dog være konkurrence fra Serie A-giganterne AC Milan og Inter, mens også Newcastle United nævnes som bejler.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.