• Transfer

Rygte: Premier League-giganter lurer på billig Leverkusen-stjerne

Bayer 04 Leverkusen v 1. FSV Mainz 05 - Bundesliga
Getty Images
Annonce

Leon Bailey vil angiveligt gerne skifte til Premier League, og corona-krisen kan tvinge Leverkusen til at sælge kantspilleren til halv pris

Bayer Leverkusens Leon Bailey har tidligere været nævnt som et emne i flere topklubber, og nu skulle der være gode muligheder for et skifte.

Ifølge Sky Sports er tyskerne nemlig klar til at slippe kantspilleren væsentligt billigere end tidligere, da corona-krisen har haft en stor indvirkning på klubben.

Bailey havde førhen en pris på 500 millioner kroner, men nu skulle den være faldet til kun det halve, og det er efter sigende sød musik i ørene på flere Premier League-mandskaber.

Mediet skriver, at Liverpool, Manchester City, Manchester United og Everton alle tager turen til Berlin for at se nærmere på jamaicaneren til lørdagens pokalfinale mod Bayern München.

Ved den lejlighed kan Liverpool også passende kigge på en anden af kampens aktører, som man skulle være tæt på at sikre sig. Læs mere om dette i dagens transferrygter.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.