• Nyhed

Rygte: PSG vil have fingre i Samuel Umtiti

Barcelona v Valencia - La Liga
Getty Images
Annonce

Samuel Umtiti kan eftersigende være på vej væk fra Barcelona, og ifølge det italienske medie Calciomercato står PSG klar til at hente franskmanden

I sine første to sæsoner i Barcelona spillede Samuel Umtiti jævnligt, men i indeværende og sidste sæson er det gået gevaldigt nedad bakke for franskmanden.

Især skader har holdt ham ude af startopstillingen hos Blaugrana, men i flere tilfælde er han også blevet fravalgt, da han er blevet vejet for let i forhold til konkurrenterne Gerard Piqué og Clement Lenglet.

Derfor vil det ikke være utænkeligt, hvis begge parter overvejer at skilles i den nære fremtid, og ifølge Calciomercato står Paris Saint-Germain på spring i håbet om at købe forsvarsspilleren fri af kontrakten med catalanerne.

Umtitis kontrakt udløber først i 2023, og derfor skal franskmændene nok smide et klækkeligt beløb for at få fingre i den nuværende Barcelona-spiller.

I denne sæson er det blot blevet til to sølle ligakampe for Umtiti.

Loading