• Nyhed

Rygte: Tysk klub vil udnytte speciel klausul i Jungs kontrakt

Getty Images
Annonce

Ifølge tyske Sportbuzzer vil 2. Bundesliga-klubben Hannover 96 udnytte en speciel klausul i Brøndby-backen Anthony Jungs kontrakt

Flere medier rygtede Anthony Jung tilbage til Tyskland i sommer, men den tyske back valgte at blive på Vestegnen, hvor han har genfundet sit niveau og leveret stabile præstationer.

Nu er disse rygter pludseligt blusset op på ny, for ifølge det tyske medie Sportbuzzer har 2. Bundesliga-klubben Hannover 96 tænkt sig at hente Jung til januar, da de har en række skader i forsvaret.

Mediet skriver desuden, at den 28-årige back har en klausul i sin kontrakt, som betyder, at han kan hentes for et bestemt beløb, såfremt den tidligere træner Alexander Zorniger skulle blive fyret i klubben.

Dette skete som bekendt i sidste sæson, og nu har Hannover altså tænkt sig at gøre brug af denne klausul.

Artiklen nævner intet om den konkrete pris, som Jung kan hentes for.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.