• Transfer

Rygte: Tyske storklubber har FCN-stjerneskud på radaren

Kamaldeen Sulemana, FC Nordsjælland
Getty Images
Annonce

Kamaldeen Sulemanas kometkarriere i FC Nordsjælland er ikke gået ubemærket hen, og nu meldes der om interesse fra toppen af Bundesligaen

FC Nordsjælland har i foråret hentet endnu et kæmpetalent i Kamaldeen Sulemana ind til førsteholdet, og ghaneseren har med det samme slået sit navn fast som et af de mest spændende i de seneste år.

Den lynhurtige teenager har drevet gæk med flere Superliga-hold, og præstationerne har angiveligt også allerede givet genlyd udenfor landets grænser.

Det ghanesiske medie Sportscorna.com fortæller således, at man i Bayer Leverkusen og Gladbach holder et vågent øje med Sulemanas udvikling.

Offensivspilleren er først i år kommet til FC Nordsjælland og har skrevet under på en kontrakt frem til udgangen af 2024.

18-årige Sulemana er ikke eneste FCN’er, der er i søgelyset i udlandet. Læs mere om de seneste transferrygter om Abdul Mumin herunder:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.