• Transfer

Rygte: United vil hente mexicansk stjerne

Annonce

Manchester United er angiveligt i gang med at forberede et bud på den mexicanske kantspiller Hirving Lozano

Rygterne om Hirving Lozanos transfer til Manchester United er begyndt at tage fart. De skulle være klar med et bud på 300 millioner kroner ifølge Mirror Football.

Lozano, der var et af Mexicos store højdepunkter ved verdensmesterskabet i Rusland, er sat i forbindelse med en række topklubber, herunder La Liga-mestrene FC Barcelona.

Kantspilleren scorede det enlige mål i Mexicos sejr over Tyskland i Gruppe F.

Den 22-årige-mexicaner spiller til dagligt i PSV Eindhoven i den hollandske Eresdivision. Han scorede 19 mål og lavede 11 assists i sidste sæson.

Han har vist et enormt potentiale, siden han skiftede til PSV fra Club América i Mexico, og hans fantastiske præstation til VM har ikke gjort interessen for ham mindre.

Manchester City var ude efter ham sidste sæson, men han valgte at tage til PSV, da han ikke ville være sikker på fast spilletid i City. José Mourinho skulle angiveligt være stor tilhænger af den hurtige kantspiller og vil gøre et ihærdigt forsøg på at hente ham til Old Trafford denne sommer.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.