Rystede schweizere: Burde ikke være muligt

De schweiziske spillere forstå ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, at smide en føring på 3-0 i slutminutterne mod Danmark

Danmark leverede et fuldkommen vanvittigt comeback tirsdag aften, da Schweiz smed en 3-0-føring over styr i kampens sidste 10 minutter.

Efter opgøret var det en flok rystede schweizere, der ikke kunne forstå, hvordan de kunne undgå at vinde kampen. Midtstopperen Manuel Akanji tog dele af skylden for de tabte point på sin kappe:

“I slutningen af kampen mistede vi kontrollen og gav dem tro på tingene. Det hele begyndte, da jeg lavede en fejl, der førte til deres første mål. Men vi burde bare have kørt den hjem,” fortalte han til srf.

Pickford sikrede engelsk triumf mod Schweiz

Jordan Pickford blev den helt store helt for England, da de slog Schweiz i bronzekampen i Nations League efter straffesparkskonkurrence

Hans kollega Remo Freuler kunne heller ikke forstå, at sejren ikke kom sikkert i hus.

“Det burde ikke være muligt, men vi var bare ikke kloge nok i slutminutterne. Vi burde have holdt på bolden i stedet for bare at sparke den langt,” supplerer han.

Det uafgjorte resultat sender Schweiz på andenpladsen i EM-kvalifikationens Gruppe D med fire point for to kampe. Danmark er lige efter på tredjepladsen med et enkelt point efter én kamp.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her