Sæsonoptakt: Esbjerg fB

Superligaen står for døren igen, og vi har derfor valgt at sætte fokus på de forskellige klubber frem mod den nye sæson. I denne artikel kan du læse om Esbjerg fB

Alka Superliga: Sæson optakt
Klub: Esbjerg fB
Placering i seneste sæson: 3. plads
Cheftræner: John Lammers
Assistenttræner: Claus Nørgaard

Transferoverblik:
Afgange: Carlo Holse (FC København, lejeaftale afsluttet), Lasse Mikkelsen (Næstved), William Møller (Kontrakt afsluttet)
Tilgange: Pyry Soiri (Admira Wacker), Nicklas Røjkjær (Viborg)

Holdnyt:
Indtil videre har Esbjerg været aktive i transfervinduet. De har vidst, hvor der skulle forstærkes, og det har været i offensiven. Handlerne af Soiri og Røjkjær kan vise sig at være ganske fine. Begge har en god alder, hvorved de har også videresalgs-potentiale.

Viden om Soiri er ikke stor. 16 landskampe for Finland vidner dog om lidt kvalitet. Og hvis det er på samme niveau som Kauko og Halsti, der også er inde i landsholdsvarmen, så får esbjergenserne noget for pengene.

Røjkjær er der lidt mere viden om. Som meget ung blev han købt af FC København, da potentialet var stort, men det blev ikke helt indfriet. I stedet kom han til Viborg, hvor han blomstrede og var en profil på det hold, der var tæt på at rykke op til Superligaen denne sæson.

De to indkøb er som sagt kommet på positioner, hvor de har været svagest. Derfor er det også tvivlsomt, om de kommer til at handle igen. Et salg skal komme på tale, men lige nu er der ingen store salgsemner.

John Lammers ser muligheder mod hviderussisk EL-modstander

Esbjergs cheftræner John Lammers har smugkigget på torsdagens Europa League-modstander og ser fine muligheder for sit mandskab 

Adrian Petre viste ikke væsen af sig ved U21-EM, Jacob ‘Lungi’ Sørensen er måske den største, men intet rører på sig i rygtemøllen. Jesper Lauridsen kan også være en kandidat, da han i smug havde en formidabel sæson, og flere hold mangler en god vestreback. Emmanuel Oti Essigba er stadig en person, som klubben gerne vil skyde af, men der skal komme et overraskende bud fra Asien, hvis det skal ske.

Bedst mulige startopstilling:
4-3-3:
Jeppe Højbjerg – Jesper Lauridsen, Markus Halsti, Rodolph Austin, Daniel Anyembe – Joni Kauko, Jacob ‘Lungi’ Sørensen, Lasha Parunashvili – Pyry Soiri, Yuri Yakovenko, Mathias Kristensen

Bud på placering i sæsonen:
Det bliver svært for Esbjerg at leve op til samme jubelsæson, som de havde i den seneste. Bronzemedaljer kommer næppe på tale igen, men mindre kan også gøre det for dem. De har fødder plantet godt i den vestjysk muld, og de er klar over, at de igen skal kæmpe om at undgå nedrykning.

For det er værd at huske på, at hele tre hold i denne sæson mister privilegiet at kalde sig Superliga-klub, og det er en prædikat, som Esbjerg meget gerne vil beholde.

Og det tror vi også på, at de ville. Vi spår, at de ender på en ottendeplads i den kommende sæson. Flere hold har større muskler at spille med, men hvis organisationen er den sammen som i seneste sæson, så kan de leje med de store igen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her