Sæsonoptakt: Hobro IK

Superligaen står for døren igen, og vi har derfor valgt at sætte fokus på de forskellige klubber frem mod den nye sæson. I denne artikel kan du læse om Hobro IK

Alka Superliga: Sæson optakt
Klub: Hobro IK
Placering i seneste sæson: 13. plads
Cheftræner: Peter Sørensen
Assistenttræner: Michael Kryger

Transferoverblik:
Afgang: Danny Olsen (karrierestop), Yah Amankwah (Stabæk), Sebastian Grønning (kontrakt afsluttet), Vito Hammershøy-Mistrati (Randers FC)
Tilgang: Mads Hvilsom (SønderjyskE), Alexander Molberg (Wolverhampton, lejeaftale afsluttet), Brandon Onkony (Kjellerup IF), Oliver Thychosen (Viborg FF), Anel Ahmedhodzic (Malmö FF, lejeaftale)

Holdnyt:
Hobro og cheftræner Peter Sørensen valgte tilbage i maj at forlænge samarbejdet frem til næste sommer, og dette valg virker meget fornuftigt. Trods Peter Sørensens til tider anderledes karakter, kan den tidligere Silkeborg-træner bringe stabilitet til klubben, hvilket manglede i sidste sæson.

Nordjyderne har hentet nogle spændende forstærkninger til næste sæson i Mads Hvilsom og Oliver Thychosen. Specielt Hvilsom håber på at kunne få genoprejsning efter nogle lidt turbulente år siden skiftet væk fra netop Hobro.

Udover Thychosen og Hvilsom har klubben og sikret sig Anel Ahmedhodzic på en lejeaftale fra svenske Malmö FF. Den 20-årige midterforsvar har været en fast del af de svenske ungdomslandshold, så det må siges at være en spændende transfer for både Ahmedhodzic og Hobro. Om svenskeren får spilletid fra starten af sæson er uvist, men i og med klubben har lejet ham for hele sæsonen, må Peter Sørensen se noget spændende i den kun 20-årige svensker.

Optakt: FC Midtjylland – Hobro IK

Her får du overblikket over søndagens Superliga-kamp mellem FC Midtjylland og Hobro IK, profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

Til gengæld har klubben sagt farvel til Vito Hammershøy-Mistrati, hvilket kan gå hen og blive en alvorlig sag for Peter Sørensens drenge.

Bedst mulige startopstilling (4-4-2):
Jesper Rask – Nicholas Gotfredsen, Rasmus Minor Petersen, Jesper Bøge, Mathias Haarup – Emmanuel Sabbi, Oliver Thychosen, Jonas Brix-Damborg, Edgar Babayan – Mads Hvilsom, Pål Alexander Kirkevold

Bud på placering i sæsonen:
Hobrogenserne kan se frem til endnu en svær sæson i Superligaen. Hele tre hold rykker direkte ned i 1. division til næste sæson, og vi spår, at Hobro får meget svært ved at holde sig ude af disse tre positioner.

Trods nogle spændende offensive indkøb i Hvilsom og Thychosen tror vi på, at Hobro ikke længere vil være en del af den bedste danske række efter næste sæson. Den evige fight og det nøjagtige held, som klubben havde de første sæsoner i Superligaen, virker til at være forsvundet.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her