Sæsonoptakt: Lyngby Boldklub

Superligaen står for døren igen, og vi har derfor valgt at sætte fokus på de forskellige klubber frem mod den nye sæson. I denne artikel kan du læse om Lyngby Boldklub

Alka Superliga: Sæson optakt
Klub: Lyngby Boldklub
Placering i seneste sæson: 3. plads i NordicBet Ligaen
Cheftræner: Christian Nielsen
Assistenttræner: Mikkel Beckmann

Transferoverblik:

Afgange: Nicklas Mouritsen, Kristian Lindberg, Danni König, Jeppe Kjær, Mads Carlson og Daniel Stückler (alle fritstillede), Maurits Kjærgaard (RB Leipzig).
Tilgange: Patrick Da Silva (FC Roskilde), Kasper Enghardt (Randers FC), André Riel (AGF), Emil Nielsen (FC Roskilde), Frederik Winther (U19-holdet).

Holdnyt:

Blot en sæson efter Superliga-nedrykningen er Lyngby Boldklub igen at finde i landets fineste selskab. Sådan så det ellers ikke ud efter et skidt efterår, hvor den københavnske klub ikke rigtig kunne finde melodien i NordicBet-ligaen. Men et fremragende efterår kulminerede i en nervepirrende playoff-sejr mod Vendsyssel, og så var returen sikret.

Hvordan Lyngby nu vil klare sig i Superligaen er et åbent spørgsmål. Traditionsklubben har markeret oprykningen ved at sige farvel til en lang række tro klubtjenere, og især beslutningen om ikke at forlænge med fanfavoritten og topscoreren Jeppe Kjær har givet anledning til hævede øjenbryn.

Brøndby IF, Dominik Kaiser

Startopstillinger: Lyngby BK – Brøndby IF

Brøndby kan med en sejr gå op på Superligaens tredjeplads, mens Lyngby kan nærme sig top seks. Her de to holds startopstillinger

Men Lyngby påpeger selv, at de arbejder ud fra en gennemtænkt tre-års plan, hvor truppen skal sammensættes med hensyn til aldersfordeling og økonomi, hvilket også viste sig, da stortalentet Maurits Kjærgaard blev solgt til RB Leipzig.

Til gengæld har man hentet rutinerede kræfter som Patrick Da Silva, Kasper Enghardt og André Riel til klubben, og det synes klart, at Lyngby satser på overlevelse i denne omgang. Om de kan opnå det mål vil tiden vise.

Bedst mulige startopstilling:

4-3-3:
Thomas Mikkelsen – Lasse Nielsen, Kevin Tshiembe, Kasper Enghardt, Patrick Da Silva – Jesper Christjansen, Frederik Gytkjær, Martin Ørnskov – Adnan Mohammed, Nikolaj Geertsen, André Riel

Bud på placering i sæsonen:

Lyngby er en af den slags hold, som man håber det bedste for. Med et stolt tradition i toppen af dansk fodbold, er de et velkomment syn tilbage i Superligaen, men sandheden er, at der venter dem en hård overlevelseskamp i den nye sæson.

Hele tre hold skal rykke ud af Superligaen til næste sommer, og Lyngby ligner ikke umiddelbart en hold, der har truppen til at sætte tre andre rivaler til vægs. Vi spår en trist 13. plads og en hurtig retur til de lavere rækker.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her