• Offsite

Europas 10 topscorere: Hvem bruger færrest skud på sine mål?

Annonce

I denne artikel tager vi et kig på de 10 mest scorende spillere i Europa i indeværende sæson og rangerer dem efter deres skarphed foran kassen

Der er de angribere, der ganske vist scorer mange mål, men som også skal bruge mange forsøg på at lave dem, og så er der dem, som bare putter kuglen i kassen, når de får den mindste chance.

Sådan forholder det sig også, hvis man tager et kig på de 10 mest scorende spillere i de fem største ligaer i Europa (Premier League, Bundesligaen, La Liga, Ligue 1 og Serie A).

Men hvor mange afslutninger skal hver enkelt af de 10 topscorer egentlig i gennemsnit bruge på at score et mål?

Det giver vi svar på herunder, og vi starter med den spiller, som har brugt flest afslutninger på at lave sine mål.

10. Karim Benzema

Karim Benzema

4,55 skud per mål

Med ni ligamål i 11 kampe er Karim Benzema lige nu topscorer i La Liga, hvor han har scoret et enkelt mål mere end Lionel Messi.

Til gengæld har han også brugt ganske mange afslutninger på at lave dem.

9. Sergio Aguero

Sergio Agüero, Manchester United

3,33 skud per mål

Ganske som Benzema har Aguero lavet ni mål i 11 ligakampe, og selvom han har brugt langt færre forsøg end franskmanden, er han ikke i toppen af vores liste.

30 afslutninger har han brugt alt i alt på at score sine mål.

8. Tammy Abraham

Tammy Abraham, Chelsea

3,20 skud per mål

Chelseas Abraham har nettet 10 gange i 12 kampe og har brugt 32 afslutninger på det.

Det gør, at han placerer sig lige over Benzema og Aguero, men stadig et stykke fra de mest kyniske angribere i Europa.

7. Romelu Lukaku

3,11 skud per mål

Romelu Lukaku ser ud til at have fået gang i karrieren igen i Inter med sine ni mål i 12 ligakampe.

Belgieren har også været ganske skarp. Han har nemlig blot brugt 28 afslutninger på sine kasser.

6. Timo Werner

Timo Werner, RB Leipzig

2,9 skud per mål

Timo Werner har banket hele 11 mål ind i 11 kampe for RB Leipzig indtil videre i sæsonen og ser ikke ud til at ramme en scoringskrise lige foreløbigt.

Han har desuden blot afsluttet 32 gange.

5. Robert Lewandowski

Robert Lewandowski Bayern München

2,68 skud per mål

Ingen over, ingen ved siden af, og heller ingen i nærheden!

Lewandowski har allerede scoret 16 mål i bare 11 kampe, og så gør det ikke noget, at han har brugt 43 skud på det. Han kommer dog ikke til at toppe denne liste.

4. Wissam Ben Yedder

2,44 skud per mål

Ni mål i 11 kampe for AS Monaco, som blot ligger nummer 11 i Ligue 1, er yderst imponerende!

Franskmanden har sågar kun afsluttet 22 gange i sæsonen. 17 af gangene har han faktisk ramt målet!

3. Ciro Immobile

2,42 skud per mål

Immobile er topscorer i Serie A med 14 mål i 12 kampe, og så har han endda også været særdeles skarp.

Så skarp, at han ligger nummer tre på denne liste. Han har nemlig blot brugt 34 forsøg på sine mange mål.

2. Rouwen Hennings

2,22 skud per mål

Og så er vi nået til listens helt store overraskelse!

Rouwen Hennings har nemlig scoret ni mål indtil videre i sæsonen og bare brugt 20 skud på det.

Hans præstationer for Fortuna Düsseldorf har været eminente – ganske enkelt!

1. Jamie Vardy

Leicester City

2,09 skud per mål

Ikke nok med at Vardy er topscorer i Premier League, så han topper han også denne liste over de mest skarpe angribere lige nu.

Han har scoret 11 mål i 12 kampe på bare 23 skud. Det vil sige, at han næsten scorer hver anden gang, han afslutter.

Kilde: Planet Football

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.